Der skal være plads til at feste. Men der skal også være plads til naboerne, som måske ikke lige er i humør til ond bas, dakkedak og fællesskrål til den lyse morgen. Heldigvis har Emil Lange nogle gode råd til, hvordan man spiller op til dans og samtidig kører god naboskabsstil.
»Alle mennesker har jo lyst til at feste – selv min mor på 57«, lyder Emil Langes umiddelbare vurdering af menneskehedens festtrang.
Med efterhånden 15 år i musikbranchen har Emil selv gjort karriere i netop at skabe fester – først som skiferie-dj og senere bag pulten på de københavnske klubber og som turnerende dj med landets mest hypede rappere. For et par år siden sprang han ud som artist med festglade singler som ’10 År’ og senest ’Det Her’.
Det festlige ry havde nær kostet ham den lejlighed, han bor i nu, fortæller han: »Da jeg skulle flytte ind, havde min andelsforening lige fundet ud af, at jeg er dj. De sagde: ’Vi har været inde og kigge på din Instagram, og der er altså meget fest. Vi ved ikke helt, om du skal flytte ind hos os’«.
Sandheden var dog den, at andelsforeningen ikke havde spor at frygte. Emil holder nemlig aldrig fester derhjemme (»mest på grund af oprydningen«). At tage til fester i andres hjem har han dog slet ikke noget imod, og gennem tiden har han med egne ord »virkelig smadret mange lejligheder«.
Desværre har Emil Lange også været til en del fester, der er blevet afbrudt på grund af naboklager. »Hver gang har det lige passet med, at 20 minutter efter jeg er ankommet, så banker politiet på døren og lukker festen«, fortæller han. Der er altså god grund til at tænke over naboerne, hvis man vil holde festen kørende.
»Det gode naboskab er lidt ligesom at have en forlænget roommate, du ikke bor med«, siger Emil. »I kan hjælpe hinanden med ting og for eksempel sige: ’Hey, vi har fået afleveret en pakke uden for vores dør, men vi er ikke hjemme. Kan du ikke lige tage den ind?’. Den slags hjælpsomhed forsvinder, hvis du holder deres børn vågne hver aften«.
Derfor giver festguruen Emil Lange her otte gode tips til, hvordan man holder en fed privatfest uden at drive naboerne til vanvid.
»Det er ligesom at få en hundehvalp ind i en lejlighed. Du er nødt til at fjerne alt, for ellers smadrer den det hele. Sådan tror jeg også, det er med festgæster. Selvom det er dine bedste venner, så er det slut, når de bliver fulde.
Husk især at gemme din tandbørste. Det er vigtigt. Jeg boede engang med en roommate, der havde holdt fest natten inden min første dag på et nyt arbejde. Om morgenen kunne jeg godt se, at en af hans venner havde brækket sig, for der var opkast på toiletdøren. Jeg tog min tandbørste i munden, og så brækkede jeg mig, fordi han havde brækket sig ud over min tandbørste. Det er det klammeste, jeg nogensinde har prøvet. Og så tog jeg på arbejde«.
»Hæng altid en seddel op i opgangen og i naboopgangen, for man er nødt til at advare naboerne om festen. Jeg lover dig for, at der nærmest ikke er nogen, som bliver sure, hvis de ved, der er fest. Folk bliver sure, hvis de ikke ved, der er fest«.
»Da jeg gik i gymnasiet, var jeg var til en fest, der gik helt galt. Værten havde kun inviteret fem andre piger, og de tænkte, at nu skulle de hygge og drikke vin. Vi endte med at være 100 mennesker, og hun kendte stadig kun de fem piger.
Det er derfor, man skal lave en gæsteliste, og man skal skrive den ned. Det er hyggeligt, at der kommer random mennesker, som du ikke selv kender, men som dine venner kender. Derfor har du måske fem eller ti pladser på gæstelisten til dem, du ikke kender. På et tidspunkt kan du så sige, at nu kan der ikke komme flere. Man må man gerne være hård, for hvis fremmede mennesker bliver sure over, at de ikke må komme ind i din lejlighed, er de jo syge i hovedet. Det kan de ikke tillade sig at blive sure over«.
»Som gæst føler jeg altid, at man skal kigge på, hvad ejeren af lejligheden gør. Jeg var engang til en fest, hvor værten startede med at rejse sig op og holde en tale, hvorefter han tog et glas og smadrede det ned i gulvet. Så var jeg sådan: ’Okay, det bliver en hård aften’. Bagefter sagde personen, at det havde været lidt hårdt at rydde op dagen efter, for alt var smadret. Der var hul i væggen. Jeg kan ikke helt huske, om det var mig, der havde lavet hullet. Men det tror jeg ikke«.
»Jeg har selv sådan nogle hvide gulve, og min underbo har to børn. Jeg ville derfor med det samme sige, at alle skal tage skoene af. Sko larmer, det gør de bare, og der vil komme fodaftryk over hele gulvet.
Jeg har faktisk engang været til en fest, hvor de havde lagt plastik ud over hele gulvet, så man godt kunne have sko på. Men så var der en pige, som trådte igennem plastikken med sine stilletter. Det lille hul voksede sig større, hver gang nogle personer gled i det, og på en time var der plastik spredt ud over det hele. Så var det jo ødelagt«.
»Jeg har helt bevidst købt en lidt for lille højtaler til mit hjem. Det er sådan en køkkenhøjtaler, som kan stå og spille lavt musik, når man laver mad – hvilket jeg aldrig gør. Der kan godt skrues op for den, så det er hyggeligt, men jeg har med vilje ikke anskaffet mig noget større. Jeg tror nemlig ikke, det vil komme til at gå godt«.
»Det er jo faktisk det eneste sted, hvor politiet rigtigt kan få dig. Hvis du har åbne vinduer, så lukker de festen med det samme. Hvis du har lukkede vinduer, får du en advarsel«.
»En sidste ting, du skal huske, når du holder fest: Når folk er gået, skal du rydde op med det samme. Ellers får du det aldrig gjort. Der er alligevel altid nogle gæster, der ikke kan finde ud af at tage hjem, og de kan hjælpe til. Når du vågner op dagen efter, er alt clearet, bortset fra at der stadig er beskidt på gulvet. For du skal trods alt ikke stå og vaske gulv midt om natten – det bliver noget mærkeligt noget«.
Shaker synes, der skal være plads til alle – både festaberne og deres naboer. Derfor har de lavet en genial løsning i form af en konkurrence, hvor du kan vinde et hotelophold til din nabo, mens du holder fest. Hver uge frem til uge 37 udlodder Shaker et hotelophold til syv vindere.
deltag i konkurrencen